Den franske erklæring om menneskerettigheder (1789)
Menneskerettigheds erklæringen blev vedtaget få måneder efter at revolutionen var brudt ud, og Den franske Nationalforsamling havde overtaget den lovgivende magt fra kongen.
Den franske revolution var groft sagt borgeres og bønders oprør mod enevælde og *privilegie samfund.
Menneskerettigheds erklæringen skal begrunde revolutionen for befolkningen og forene de forskellige befolkningsgrupper i den franske nation.
Erklæringen siger at alle mennesker har nogle "naturlige, umistelige, uforanderlige og hellige rettigheder" som hidtil ikke har været respekteret.
I 17 artikler opregner erklæringen stort set de samme grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder som anerkendes i dag. Det gælder fx demokrati og vigtige friheder som religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten.
Det gælder lighed for loven og retssikkerhed i retsplejen, fx at man ikke kan arresteres eller tilbageholdes med mindre det er bestemt i en lov, og at man er uskyldig indtil man er erklæret skyldig.
Men sociale rettigheder, som fx beskyttelse mod nød og sult, er ikke nævnt.
*privilegie samfund
=nogen der har betydeligt støre fordelle end andre
