Revolutionens Betydning


Med revolutionen skete der på det ideologiske plan en nyorientering. Liberalismen blev knæsat med Menneskerettighedserklæringen og på længere sigt med etableringen af den borgerlige liberale stat. I en kort periode eksperimenterede sansculotterne med et socialt demokrati, en forløber for de senere folkelige bevægelser og socialismen, først udviklet af François Babeuf. Parallelt opstod en modbevægelse med montagnardstyrets totalitære tendenser. Som en reaktion mod revolutionen udvikledes konservatismen med Edmund Burke og reaktionære ideologier med Louis Bonald og Joseph de Maistre som bannerførere. Vigtig var også udviklingen af denrevolutionære myte, hvorved Den Franske Revolution blev forbillede for revolutionerne i 1830, 1848, 1871 og Den Russiske Revolution i 1917.

På det politiske plan var den Franske Revolution det første skridt på vejen mod afviklingen af enevælden i Europa. Folkesuveræniteten blev fastslået som folkets ret til at vælge sine politiske institutioner. Desuden blev den nationale enhedsstat gennemført med administrativ ensartethed og centralisering. Den nye tids program fandt sit udtryk i sloganet frihed, lighed og broderskab og sit symbol i den nye fane, Trikoloren. Økonomisk set skete der ikke de store ændringer, da industrialiseringen først kom til Frankrig et halvt århundrede senere. Hvad ejendomsforholdene angår, tabte kirken mest, da dens jorder blev nationaliseret. Det var velstående bønder og storborgerskabet i byerne, der opkøbte kirkens og emigranternes godser, uden at det i væsentlig grad ændrede den sociale struktur.


Militært set gennemførtes massemobilisering og senere værnepligt. Herved fik krigene i Europa en mere total karakter ved i princippet at blive ført af nationen under våben. På det religiøse område gik udviklingen i retning af en sekularisering af tilværelsen. Et kompromis mellem stat og kirke gennemførtes med Konkordatet i 1801, mens den endelige adskillelse af stat og kirke først blev gennemført i 1905. Revolutions- og Napoleonstiden blev endvidere enden på den franske dominans på det kulturelle område.